Skygger du for dig selv?

Måske kender du disse ord, som også Nelson Mandela har udtalt ved flere lejligheder:

Our deepest fear is not that we are inadequate. Our deepest fear is that we are powerful beyond measure. It is our light, not our darkness that most frightens us.”

De er skrevet af Marianne Williamson i bogen: A Return To Love: Reflections on the Principles of A Course in Miracles læs evt. hele citatet hér.

Der er mange måder blive bevidst om egne handlingsmønstre og tankebaner. Kan vi overhovedet ændre vores indgroede vaner? Er det muligt at blive ‘den bedste udgave af dig selv’ som så mange kurser og teorier påstår? De sider af os, som lever en hengemt tilværelse i personlighedens skyggelandskaber dukker jo frem alligevel på et eller andet tidspunkt. De har brug for lys, bevidsthed og kærlighed for ikke at styre os – for det gør de, så længe vi ikke kender dem.

Det gælder både de positive og neagtive sider af os selv, som vi af en eller anden grund har gemt væk. Du er måske en person, som arbejder med dig selv og kæmper med at tilgive andre, være åben og (k)ærlig overfor dine nærmeste og så alligevel kommer du til at gøre eller sige noget, som er en uforholdsmæssigt alt for stor reaktion på en eller anden hændelse. At skælde sit barn ud f.eks. Blive hysterisk over en glemt aftale fra partnerens side. At ‘glemme’ de løfter til sig selv om at ændre vaner. Ting, man fortryder lige med det samme, for ‘sådan en person vil jeg ikke være’.

Du ER sådan. Du ER den blide, fromme kvinde. Du ER bitch’en, der ikke gider høre mere vrøvl. Du ER den vise, gamle kone, som ser alt i et højere perspektiv og meningen med det hele. Du ER den forførende, flirtende, sensuelle, attraktive kvinde, der æder mænd til morgenmad. Og meget, meget mere.

Vi har alle egenskaber og kvaliteter i os. Nogle er der skruet højt op for, ja, vi har endda tilegnet os dem i en sådan grad, at disse egenskaber ligefrem ER os, er vores personlighed. Vi identificerer os med dem. Andre har vi tonet så meget ned, at de tilsyneladende ikke findes hos os.

Jeg er overbevist om, at der indeni os ligger uanede muligheder for udvikling og vækst. At dykke ind i sig selv er en rejse, der aldrig ender. Det kan gøres på lige så mange måder, som der findes mennesker. Nogle metoder såsom meditation og mindfulness har vist positive resultater for mange mennesker.

Kunsten giver mulighed for at dvæle i nuet, være nærværende og sanse. Børn gør det hele tiden.

Hvordan gør du?

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *