Hvorfor opera? Hvad er det opera kan, som er så unikt?
Der er mange egenskaber, som gør denne kunstart så fascinerende. Én af de vildeste ting er efter min mening, at det er muligt for den menneskelige stemme at blive så kraftfuld og voluminøs, at den kan høres i et kæmpestort teater. Uden forstærkning.
Det bedste er, når det så stadig lyder dejligt og stemmen har en skøn klang. Så er det skøn sang. Det har været idealet i operaverdenen i århundreder og på italiensk hedder det direkte oversat: Bel Canto.
Bel Canto er navnet på dels en retning indenfor sangteknik også kaldet ‘den italienske skole’ og dels en fællesbetegnelse for for en tidsepoke af overvejende italienske operaer komponeret i 1800-tallet.
Komponister som Bellini, Rossini, Donizetti og Verdi tilhører denne epoke.
Når man hører noget smukt kan man nogle gange blive så grebet af det, at man begynder at græde. Man siger: ”Det går lige ind”.
Musik har evnen til at røre helt inde inderst. Den kan bypasse dit intellekt og kommunikere direkte med dit følelsescenter.
Og hvorfor er det godt? Hvad skal jeg bruge det til? Spørger du måske.
Jo, sagen er den, at du har masser af følelser, der strømmer igennem dig hvert øjeblik – ideelt set.
De fleste af os har lært fra vi var helt små, at nogle følelser var gode og andre grimme. Nogle følelser var det ok at udtrykke, andre måtte gemmes væk, fornægtes eller fortrænges.
Men gæt engang: De er der stadigvæk!
Din krop husker det hele. Og følelser, der ikke er blevet udtrykt og har fået lov at bevæge sig, får din energi til at stagnere. Det hober sig op, bliver måske til små fysiske skavanker eller træthed.
Måske et generelt lavt energiniveau, som du bare lige så stille har vænnet dig til, men som også er utilfredsstillende.
På længere sigt kan undertrykte følelser føre til alvorlige sygdomstilstande.
Så hvad gør man, hvis man vil ændre på det?
Første skridt er accept. Du har de følelser, du har. De er som vejret: Byger, der kommer og går, sol hele dagen eller tordenvejr og skyer. Og de kan være svære at forudsige. Og vid så også at du ikke ER dine følelser. Følelser er noget, du HAR.
Dernæst må du erkende, at mens du er midt i en følelse – ‘i følelsernes vold’ kalder vi det – så kan du hverken tænke eller handle rationelt. Men derfor er der jo ingen grund til at nedgøre følelser som fænomen eller bortvise dem fra ens liv. De er en helt naturlig del af det at være i live. I vores del af verden er følelser blevet nedgjort og undervurderet de sidste 2000 år.
Måske er det ikke helt nemt at være med alle sine følelser. De er der af en grund og har altid noget at fortælle dig. Lad dem komme frem og se lyset, så de kan få den plads, de fortjener – hverken mere eller mindre.