Det sagde de …

Maria Hankes cd ‘Operaens kvinder’ er kræs for øregangene og en berigelse af musiksamlingen. Marias vidunderlige stemme  vækker hele følelsesregisteret, omend jeg ikke selv kender jalousien personligt. Det er ikke svært at forestille sig situationen.

Konceptet er super – alle de følelser man i sit kvindeliv kan opleve, er repræsenteret gennem cd’ens arier, men den er ikke kun for kvinder. Den er ren nydelse for alle, der holder bare lidt af opera.

Den medfølgende booklet er alle tiders – teksterne på det sprog, ariens synges, sammen med direkte oversættelse, så man forstår indholdet. En fantastisk ide – en fantastisk cd.

    Karen Gertz

 

Jeg er ikke nogen stor operakender. Jeg synes bare at Maria Hankes stemme er dejlig at lytte til – og at Operaens kvinder er en fantastisk god introduktion til opera. Der er mange små bidder af forskellige stemninger, som jeg nyder i bilen, hvor jeg tilbringer mange timer. Der er dage, hvor jeg slet ikke er til opera, men så er der jo heldigvis pop nok, man kan fylde sig med.
Men når jeg hører Operaens kvinder f.eks. på vej hjem i en times tid, slapper jeg godt af med de lidt mere tunge eller dystre stykker, og der er andre dage, hvor jeg snupper noget af det lette, glade og lidt mere tempofyldte fra morgenstunden på vej igennem trafikkøen ind i mod København. Sådan en regnvejrsmandagmorgen i køen på Kongevejen bliver noget helt andet, når man lader operatoner fylde kabinen!
Tak for sangen, Maria!

Lis Petersson

 

Dejligt at blive ført ind i et sanseligt og farverigt univers. Maria synger og hjerterne står stille.
Tak for en stor oplevelse.

Svend-Erik Engh, forfatter

www.svenderikengh.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *